Redningsaktionen, som er omtalt i sidste oplag. Runa med Heidi Oddershede.

Rúna i grøften Af dyrlæge Gunnar Yde Heidi Oddershede ringede en torsdag eftermiddag her i august. Hun fortalte kort hvorfor. Hoppen Runa havde siddet fast i en dyb grøft i flere timer. Hoppen var trukket op af grøften og var efterfølgende blevet skyllet i varmt vand. Den var masseret og havde fået varm mash, som den spiste med god appetit. Jeg kunne kun konstatere, at Heidi havde handlet hurtigt og på alle måder rigtigt. Vi aftalte derfor, at jeg først skulle tilse hoppe dagen efter. Dagen efter havde Runa det efter omstændighederne godt. Den var øm i muskulaturen, og den var lidt hævet i begge bagben, hvor der også var mindre hudafskrabninger og overfladiske snitsår. Hoppen så ud til at skulle urinere, derfor blev den undersøgt nærmere med ultralydsscanning. Men alt var tilsyneladende i orden, altså blev Runa kun symptomatisk behandlet. Nu vil jeg lade Heidi fortælle: Rúna er 6 år. Gennem hele hendes opvækst har hun haft perioder, hvor hun er gået ud af hegnet. Hun har aldrig knækket en tråd eller pæl, og heller ikke lavet skrammer eller skader på sig selv - og hun har heller aldrig forladt området omkring foldene. Men det er selvfølgelig ikke hensigtsmæssigt at have hesten til at gå udenfor folden, den kunne jo komme ud på vejen og ramme en bil, så nogen kommer til skade. Vi har som regel løst problemet ved at bytte fold; selvom alle foldene er lavet efter samme princip med to tråde, så plejer det at løse problemet en tid. Midt i juli stod hun en formiddag inde ved hingsten. Temmelig meget i brunst, men jeg kunne ikke se, om hun var blevet bedækket. Hun blev hurtigt hentet derfra! Og heller ikke denne gang var der noget at se på de tre hegn, som hun skulle forcere for at komme ind til hingsten. En morgen midt i august manglede hun i sin flok. Jeg kiggede først i og omkring de omliggende folde og læbælter – men der var ingen Rúna. Så kørte jeg rundt på crosseren i kornet på markerne, og ned i engen og mosen. Jeg holdt stille flere gange, stod på crosseren og kiggede rundt. Kunne godt regne ud, at hvis hun ikke stod op, ville det være svært at få øje på hende i det kuperede terræn med højt korn og græs. Jeg kørte længere væk og tjekkede i statsskoven og på nabogårde, hvor der var heste. Men ingen Rúna. Sidst på formiddagen skulle to veninder komme. Vi skulle på ridetur. De kunne se, at jeg var noget frustreret og stresset, så de foreslog, at de bare skulle køre hjem, og vi kunne så ride en anden dag. Men jeg fik den idé, at vi kunne lede fra hesteryg. Jeg tænkte, at tre par øjne ser mere end ét par, at vi havde bedre udsyn fra hestene og fremfor alt, håbede jeg, at Rúna ville give sig tilkende, når vi kom på hest. Vi red ned gennem engen mod mosen og nåede kun 4-500 meter, så kunne vi høre en hest vrinske. Vi så hende vist alle tre på én og samme tid - eller faktisk bare hendes hoved, for hun sad dybt nede i en stor mudret grøft. Kun noget af forbenene, og skulder, hals og hoved var over det sorte vand. Hun var meget træt og helt smurt ind i mudder. Jeg ringede straks til min mand og bad ham komme hurtigt med rendegraver, lastbånd og kæde. Det føltes som en evighed, inden han dukkede op. Jeg vidste, at grøften var bundløs, men måtte alligevel ud i den, for at kunne montere lastbåndet rundt om bagenden på Rúna. Imens holdt Conni hendes forben og hoved op på kanten. Derefter kunne rendegraveren med et jævnt træk hale hende op på land. Rúna var helt udmattet og kold, og hun sank flere gange sammen på forbenene. En enkelt gang på vej op til stalden væltede hun helt rundt sammen med Conni. I stalden fulgte et par timers hårdt arbejde med at vaske hesten fri for mudder med lunkent vand og samtidig massere hende, for at hun kunne få varmen. Vi tænkte, at hvis det havde været os, der havde siddet i koldt vand i mange timer, ville vi nok gerne have siddet i varmt vand i badekarret. Da hun var ren, blev hun pakket ind i alle de uldtæpper, der er på hele ejendommen. Og hun fik varm mash og elektrolytter. Heldigvis fik hun hurtigt varmen inde i alle tæpperne. Jeg havde selvfølgelig helt fra starten været i kontakt med Gunnar for at være sikker på, hvad der var klogt at gøre og ikke at gøre med Rúna. Skaderne, vi kunne se, bestod kun af hudafskrabninger og små snitsår på bagbenene, sikkert fordi hun havde slået sig selv med skoene. Dagen efter blev hun tilset af Gunnar. Bl.a. blev hun scannet, fordi hun tissede hele tiden i små slanter. Der var ingen skader på hesten, heller ikke inden i – og hun var heller ikke drægtig! På 2. dagen var hun meget øm i musklerne, som sitrede ved den mindste belastning, men ellers var hun ved rigtig godt mod. Jeg er meget taknemmelig for, at Rúna er så stærk og sej en hest og mindst lige så taknemmelig for, at Jette og Conni var her den dag og hjalp både med redningen og det store arbejde bagefter. Som dyrlæge i mere end 30 år har jeg kun sjældent hørt om heste, der som Runa er gået ud af hegnet. Altid har jeg tænkt over evne og motiv. Måske har Runa en lav rangorden og bliver mobbet af de andre heste. Måske er hun meget selvstændig og vil gerne gå for sig selv, med mindre hun er i brunst og gerne vil konsultere en hingst. Det er spændende, om oplevelse med den bundløse grøft vil få hende til at holde sig på den rigtige side af hegnet. Som så ofte før var jeg imponeret over Heidis handlekraft, og hvor godt hun havde klaret især redningsarbejdet sammen med mand og veninder. – Senere denne fredag sidder jeg i bilen på vej til et weekendophold i Mårslet. Min viv, Else, er med, og jeg fortæller løs fra en spændende dag i praksis. Det gjorde stort indtryk på Else, da jeg fortalte om Heidis oplevelse med Rúna. Else kunne se det hele for sig. Ja hun så nærmest sig selv i Rúnas sted, siddende i grøften i koldt vand og i mudder til halsen. ”Det er lige til Rhimfaxe”, sagde hun og bad mig om straks at ringe til Heidi. Historien Rúna i grøften, nogle fotos og en kort video modtager jeg fra Heidi dagen efter. Videoen viser, hvordan Rúna bliver trukket op af grøften. Rhimfaxe har artiklen med under, Dyrlægens side. Videoen bliver næste opslag på siden her. God september, hilsen Else og Gunnar Yde

Photos from Hestepraksis Nordvest Thy-Mors ApS's post

Hyggelig dag med Gunnar på arbejde :-)

Hidsigt-voksende plante kan dræbe heste

Nyt fra Gunnar: Flere har spurgt, hvor høet med engbrandbæger kom fra. Det ved vi ikke. Der er tale om to leverandører i år.

TV/MIDT-VEST

Den gule dræber er sprunget ud

Nyt fra Gunnar: Min kollega H.C. Sørensen udtaler sig i denne artikel i generelle vendinger om risikoen ved engbrandbæger. I tilfældet i Thy, hvor Bent Odde mistede to heste, ved vi med sikkerhed på baggrund af blodprøver og vævsprøver, at hestene blev syge af den gift, der især findes i Engbrandbæger. Bent Odde er meget opmærksom på engbrandbæger. Planten gror ikke på hans marker. Derfor falder mistanken på høet.

Giftig plante har slået to heste ihjel

Kære venner Dette opslag til jer, som ikke læser Thisted Dagblad. Med venlig hilsen Gunnar

Dyrlægevagt Den seneste tid er jeg flere gange blevet spurgt, hvem jeg er i vagtsamarbejde med. Højgaard Hestepraksis Mors, Snedsted Dyreklinik og Hestepraksis Nordvest deler en fireskiftet vagt. Vagtsamarbejdet sikrer, at du altid kan få hjælp, hvis du har en syg eller tilskadekommen hest. - Du er også altid velkommen til at ringe direkte til mig. Er jeg hjemme og har mulighed for det, hjælper jeg gerne. Hilsen Gunnar

DM-guld til Thy-rytter

Tillykke Susanne :-)

Søndermarken 12, 7752 Snedsted

Nyt fra Gunnar: Som jeg skrev sidst, er Hestepraksis Nordvest flyttet til Vildsund, nabo til Rute 26. Else og jeg har derfor besluttet at sælge vores hus i Snedsted. Det vil glæde os, hvis I deler opslaget fra Nybolig eller giver det et like :-) Hilsen Gunnar - og Else :-)

Jeg har flyttet min praksis til Vilsund. Kontorlokale få meter fra frisøren :-) Rigtig god weekend. Hilsen Gunnar - og Else :-)